Sommeren er over os og vi kan bruge vores fridage ude i naturen. Danmark har nogle af de smukkeste naturområder og dem kan vi frit besøge. Skovture, med eller uden overnatning for hele familien, kan være en god måde at komme væk fra hverdagen, og man behøver ikke holde flere fridage, det kan blot holdes hen over en weekend.
For at hverdagen går gnidningsløst er den ofte præget af rutiner fra når man står op til man går i seng. Derfor kan det være en rigtig god oplevelse for hele familien, hvis man tager på tur væk fra hjemmet og ud i naturen – bare for en enkelt overnatning.
I kan undersøge om i kan leje en hytte et sted i en skov, i kan slå telt op eller sove i sjælters. Det kræver blot at i planlægger hvor i vil hen og herefter pakker det udstyr der passer til. Måske har i lejet en hytte hvor i har både ovn, køleskab osv. eller måske skal i sove i telt og dermed lave mad over bål. Det betyder at i skal huske at tænke over, hvad i skal spise og hvordan i kan opbevare og tilberede det. Det samme gælder hvis i skal sove på en seng i en hytte eller hvis i skal sove på en luftmadras i en sjælters eller et telt. Planlægningen inden turen er vigtig.
Der er mange ting i kan lave på en skovtur med familien. Der er gode muligheder for at gå lange ture og opleve nye steder. En skovtur med overnatning kan være en god oplevelse for børn og de kan finde ting de ikke har set før. De kan få en masse tid til at gå med at lege med pinde og andre ting de kan finde i naturen. Og det er hyggeligt som forældre at være med til eller kigge på.
Måske er i så heldige at i kan overnatte tæt på en sø. Her vil i måske kunne fiske og fange jeres egen aftensmad, måske kan i sejle en tur og i kan tage en svømmetur. Derfor skal i også huske badebukser og bikini hvis i på forhånd ved i skal være i nærheden af en sø.
En hyggelig skovtur kan give hele familien fornyet energi når i kommer tilbage til hverdagen, eller i kan fortsætte ferien med fuldt opladte batterier. I bestemmer helt selv hvordan i planlægger turen, hvor i tager hen, hvad i skal have med – der er masser af plads til at koble helt af.